Villaen
Når du står og kigger ud over søerne, som Holger gør, så kigger du op på Villa Baldersbæk. Ser den ikke smuk og spændende ud? Du må ikke gå helt op til huset, da de der ejer den ikke syntes det er så sjovt, at mennesker de ikke kender kigger ind ad vinduerne. Men her og på stierne må du gerne gå.
Holger Petersen byggede det store hus som en slags sommerhus også kaldet et landsted i år 1910. Han boede i København til hverdag, men hyggede sig med at være i huset sammen med hans søskende og deres børn og børnebørn.
Han nød også at vise villaen frem til forretningsforbindelser og landstingsmedlemmer, men du skal huske på, at det er over 120 år siden, at Villa Baldersbæk blev bygget.
Det var en lang rejse for Holger og hans venner, når de skulle besøge Baldersbæk. Det var det fordi, for 120 år siden fandtes der ikke biler og hverken den gamle, den nye lillebæltsbro eller storebæltsbroen var bygget endnu. Gæsterne måtte derfor først køre med tog, så sejle over storebælt, med tog igen, så sejle over lillebælt for derefter at rejse med tog til Vejle eller Holsted, for til sidst at rejse i hestevogn resten af vejen. Der var ikke asfalt på vejene, kun spor efter hestevogne også kaldet hjulspor.
Som det blev fortalt før, så var Holger Petersen en sjov mand og, han elskede at grine og have det sjovt med sine feriegæster. Når der kom gæster til Baldersbæk, stod Holger Petersen og bød dem velkommen på trappen. Inde i gangen skulle de sætte sig i en lænestol, mens Holger tog et billede af dem, troede de. I stedet for at tage et billede, sprang der en kunstig slange ud i hovedet på gæsten. Gæsten blev selvfølgelig bange og gav et lille spjæt, og når de gjorde det, så klappede stolens armlæn sammen om armene, så gæsten sad fast i stolen, og så lo Holger Petersen og gæsten med.
Gæsten fik derefter tildelt et ret specielt værelse, nemlig "Spøgelsesværelset". Her var spejlene med buet glas, så gæsten kom til at se underlig ud, enten meget tykke eller meget tynde. I værelset var der en himmelseng, der var indrettet sådan, at sengen braste sammen i løbet af natten - og når gæsten skulle bruge natpotten, spillede den en lille melodi, når man tissede i den.
Der var hverken strøm, vand eller badeværelse på værelserne, men der var et servantesæt, som er et fad og en kande med vand. Skulle man bruge vand, hentede tjenestefolkene det i Baldersbækken. Brugte man kanden med vand i "spøgelsesværelset", kunne man risikerer, at det ikke var vand, der var i kanden, men derimod skrubtusser, firben eller andet kryb.
Huset er bygget i 3 etager. I kælderen er der køkken, spisekammer, bryggers og værelse til kokke og stuepiger. Det var i kælderen at alt maden til husets gæster blev lavet, at gæsternes sko blev pudset og vasketøjet ordnet. I stueetagen er der spisesal, havestue og herreværelse. Det er her gæsterne hygger sig, holder middagsselskaber og tjenestefolkene kom kun, når der blev ringet efter dem med en klokke. I spisesalen er der en lille elevator, hvor kokken kan sende maden op til serveringspersonalet.
På 1.salen er der værelser til sommerens gæster. Efter Holger Petersens død, er alle sengene i villaen blevet forlænget. Det er de fordi, mennesker i dag er højere end menneskene var dengang.
I 1927 forhandlede Holger Petersen med Starup transformatorstation om at få elektricitet. Transformatorstationen fik strøm fra Karlsgaardeværket og hvis du vil læse endnu en god historie, kan du læse bogen om det.
Da der kom strøm til Baldersbæk, var det slut med at hente vand i bækken til at drikke – nu kom der vandhaner.
I dag bruges Villa Baldersbæk stadigvæk til sommerferiebolig, hvor der så er ansat tjenestepiger og køkkenpersonale.
Den lumske dreng
Når der fortælles om den skælmske dreng, er der altid blevet hvisket. Sådan har det altid været og sådan er det lidt sjovt hvis det bliver ved med at være.
Den skælmske dreng er den bronze skulptur, der står oppe ved villaen. Når du kommer gående op af stien og går op af trapperne, sprøjter han på dig med vand. Det er derfor at man skal hviske, for hvis alle ved, at han sprøjter med vand, er det jo ikke så sjovt mere.
Det er billedkunstner Anders Bundgaard der har lavet skulpturen. Som du nok husker, så var Holger Petersen en sjov mand, som godt kunne lide at drille sine gæster. Derfor betød det ikke noget for ham, at springvandet kom til at koste rigtig mange penge.
Først blev det formet i ler, derefter blev skulpturen støbt i bronze på et bronzestøberi. Så skulle der lægges vand ind i springvandet og det gjorde de ved at føre glaserede lerrør fra Baldersbækken op og via en brønd, hvor der stod en "hævert" der sendte vandet op i en tank på loftet i villaen. Tanken skulle ligge højt oppe for at få tryk nok på vandet, til at det kunne sende en stråle ud af vandslangen som drengen sprøjter med.
Drengen er en af de mange smukke skulpturer, som Anders Bundgaard har lavet. Hvis du har været på Københavns Rådhus, har du måske set nogle af hans andre værker og udsmykninger.
Du har måske været på Langelinie i København og set Gefionspringvandet eller på Christiansborg og set de skulpturelle udsmykninger. Du har måske været i Aalborg hvor Cimbertyren står.
Da Anders Bundgaard havde lavet granitdragen, isbjørnen, hvalrosserne, musene, tudserne m.m. på Københavns Rådhus følte han sig moppet, fordi de andre billedkunstnere ikke syntes at han var en rigtig kunstner, idet han brugte en tryklufthammer når han arbejdede med granit. Han købte Tingbæk Kalkmine og han har der udtalt "under jorden kan jeg vel få at være".
Har du været i Tingbæk kalkmine eller Rebild-centeret, som det også hedder? Kalkminen er et spændende museum, hvor der under jorden står gipsmodeller af mange af Anders Bundgaards skulpturer, men det er også lidt uhyggeligt.
Anders har haft sin kone med på Baldersbæk, mens han arbejdede med sin kunst. I de gamle gæstebøger fra år 1910 kan man læses hvad Anders og konen fik til morgenmad.
Desværre dør Holger inden Anders Bundgaard får den skælmske dreng færdig.
Da springvandet skulle restaureres, var der under et af trappetrinnene en gammel cigarkasse. I kassen var der patroner fra 2. verdenskrig, mønter, fjer samt et brev der var skrevet i koder.
Kan du læse koder? Brevet blev sat i Jydske Vestkysten og mange mennesker hjalp med at knække koden, blandet andet en major fra Varde Kasserne.
Anders Bundgaard var også ven med billedkunstner Niels Hansen Jacobsen som byggede Vejen Kunstmuseum og som Anders Bundgaard skabte den frie kunstudstilling sammen med - men det er en anden spændende historie. Anders Bundgaards model af Gefionspringvandet står på Vejen kunstmuseum.
Stendyssen
Fyld din mave med frisk luft og fortællingen kan starte - det er nærmest et eventyr.
Altså: Der var engang en mand der hed Holger Petersen, han købte jorden her i år 1891 - altså for ca. 125 år siden. Her var ingen træer, men kun hede med lyng, blåbær, tyttebær og revling. Holger plantede jorden til med træer, men lige det eventyr må du vente med, til du kommer derhen, hvor statuen af Holger Petersen står.
Nu skal du nemlig høre historien, om stenene der ligger oven på hinanden, og som du måske kan gemme dig i. Det kaldes en stendysse, når der er sten der er stablet sådan oven på hinanden. Denne stendysse er en "snyde" stendysse, det er den fordi, den blev lavet i 1916, hvor det var moderne at lave efterligninger fra Stenalderen.
Den stendysse der står her i Baldersbæk er en gave fra Holger Petersens venner. Tegningerne er lavet af billedkunstneren Anders Bundgaard, som var gode venner med Holger Petersen.
Kender du Anders Bundgaard? Hvis ikke så kan du få endnu et kapitel af eventyr om Baldersbæks historie, når du kommer til den "skælmske dreng".
Det er egentligt en lidt skrækkelig historie med den her "snyde" stendysse. Det er det fordi, landmændene, der boede her på egnen, blev bedt om at finde nogle store sten til stendyssen. De ledte i området, men måtte give op og tog derfor til Klelund, hvor der lå en rigtig langdysse fra stenalderen. Her tog landmændene de store sten, og ødelagde derfor den rigtige langdysse. Det var Ikke fordi de ville ødelægge noget, men fordi de ikke vidste bedre. De handlede i god tro som det hedder.
Her kan du se nogle billeder af, hvordan de har fået de store sten oven på hinanden og hvordan billedkunstneren har arbejdet med at lave gaven.
Kilden
Holgers gode ven Anders Bundgaard kunne andet end hugge i granit og forme i ler. Han kunne også finde vandårer i jorden. I 1916 gik Anders på jagt efter vandårer, hans våben var en y-formet pilekvist som han holdt på en speciel måde. Når han så gik hen over en vandåre i jorden, søgte pilekvisten ned ad og han kunne mærke det i hænderne.
Anders fandt en vandåre. Der blev bestilt en brøndborer og da de havde boret 37 meter ned i jorden, piblede vandet frem.
Rundt om kilden blev der lavet brede trappetrin, som feriegæsterne kunne sidde på og nyde naturen, når de havde fået kokkepigen til at pakke en madkurv.
I 2011 blev kilden restaureret, men desværre løb vandet kun i kort tid, så i forbindelse med reetableringen her i 2012-2014 blev kilden renoveret og der løber i dag en lille stråle vand som du roligt kan drikke af for det er helt rent.
Statuen
Nu står du ved fødderne af grundlæggeren af Baldersbæk, selveste Holger Petersen. Holger havde 2 store søskende og 4 små søskende, de var altså 7 søskende i alt. Holgers far, der også hed Holger døde under en tyfus epedemi, da Holger var 6 år gammel og familien flyttede derfor til København, det var nemlig her Holgers mor kom fra.
Da Holger var 12 år gammel døde hans mor, og han flyttede derfor hjem til skolebestyrer Carl Maribo og hans kone og boede der mens han gik i skole. I 1858 kom Holger i købmandslære hos sin morbror, der drev engrosforretning med manufaktur- og nødvendighedsartikler - ja sådan hed det dengang men ordet nødvendighedsartikler er nu et sjovt og anderledes ord, som vi ikke bruger i dag.
Som 21-årig meldte Holger sig som soldat til den 2. Slesvigske Krig, og senere samme år, i slaget ved Lundby sydvest for Ålborg blev han såret af en preussisk kugle, der ramte ham i låret og han blev tvunget til at gå med stok. Da krigen var slut, rejste Holger til England for at se hvordan handelslivet var der. Da han kom tilbage til Danmark åbnede han sin egen butik som kun 25 årig. Her købte og solgte han engelske og danske varer. Han rejste selv rundt i hele landet og solgte og købte varer, så han var meget flittig.
Som 29 årig, i 1872, blev han gift med Augusta, som var datter af en hollandsk konsul, og året efter fik de en søn, som de døbte Holger. Desværre dør Augusta allerede 6 år efter, at de blev gift. Holger boede derfor alene med sin søn Holger. Sønnen Holger døde i en alder af 22 år i en tragisk ulykke i England og grosserer Holger Petersen var nu alene.
Holgers virksomhed voksede sig hurtigt stor både i Danmark og i udlandet. I 1878 begyndte Holger at få lavet de varer i Danmark, som han ellers havde købt fra England. Allerede få år efter åbnede han sin egen moderne fabrik, hvor han lavede bånd, strømper og knapper. På fabrikken havde han 120 ansatte. Senere voksede virksomheden endnu mere og Holger endte med at have over 1200 mennesker ansat. Holger var meget flittig og arbejdsom. Helt fra hans unge år interesserede han sig for politik, og som voksen blev han medlem ved landstinget, det der i dag hedder folketinget. Han var medlem hos de konservative.
I dag huskes han bland andet for, at have stemt imod forslaget om at Danmark skulle sælge de Vestindiske øer. Har du for øvrigt set den julekalender, hvor Nissebanden var på de Vestindiske øer?
Da Holger var 48 år var han blevet en meget rig mand, der boede i København. Holgers bror, August, boede her i Jylland i byen Andst. En dag hvor August var på Askov højskole, blev han spurgt af Enrico Dalgas, om han kendte nogen, der havde mange penge, og som ville være med til at omdanne heden i Danmark til skov. Det gjorde August, og han fortalte straks Enrico Dalgas om Holger, for senere at fortælle Holger om Enrico Dalgas.
Holger var straks med på den gode ide om at opdyrke heden. Han havde nemlig et motto, der lød således: Har man evnen har man også forpligtigelsen.
Holger følte han havde evnen, så i 1891 købte han først hedegården Boldersbæk og senere flere gårde, hvor markerne blev harvet, dybteplovet og plantet til med fyrretræer og grantræer.
Den gode historie om venskabet mellem Holger og Enrico Dalgas kan du få senere.
Statuen af Holger blev rejst af Holgers søskende og deres efterkommere den 28 juli 1918 – det var året efter Holger Petersens død - igen var det Anders Bundgaard der var kunstneren.
Selvom Holger Petersen på statuen ser lidt alvorlig ud, så var han dog en sjov mand, der holdt meget af at drille både børn og voksne. Når du går videre i lystskoven vil du kunne høre, mærke og se hvor sjov han var. Kig nu godt på statuen inden du går videre.
Holger Petersen FAQ
- Han blev født i 1843 ikke så langt fra Vejle på en gård der hed Laagegården.
- Han investerede mange penge i de Vestindiske øer på plantager, uddannelse af kvinderne og byggede huse til medarbejderne.
- Holger var lidt højere en gennemsnittet, så hans seng er ikke blevet forlænget siden da.
Hytten
Hytte er bygget år 2014. Der blev egentligt bygget en "røverhule", eller som den også blev kaldt "pandekagehuset", til børnene i 1910 af byggematerialer fra villaen. Den oprindelige hytte var muret af mursten og tækket med strå, inde i hytten var der et komfur, hvor der kunne steges pandekager. Hytten var bygget ind i skrænten i et af hullerne.
Røverhulen findes desværre ikke mere, men vi har et billeder af den. Måske kan du finde rester af hytten i det hul, der er ud for den midterste sø.
Den hytte du står i er bygget af tømrer Jannek Vestergaard, der er ansat hos tømremester Kim Fyhn. Den er bygget af egetræ, og noget af træet er fældet i Baldersbæk. Hullerne, hvori hytten nu ligger i det ene, blev brugt som fryser indtil der blev indlagt strøm på Baldersbæk. Det fungerede sådan, at når søerne frøs til is om vinteren, blev der savet isblokke ud og gemt i hullerne under grene og blade. Når familien så kom på sommerferie, gravede tjenestefolkene isen fri og kunne bruge den til at køle champagnen ned med eller til at køle flødeisen med.
I dag er hytten en informations- og hvilehytte. På væggene kan du se hvilke dyr, blomster og træer der vokser omkring Villa Baldersbæk. Du kan også læse den gode historie om grosserer Holger Petersen.
På det første billede fra 1913 kan du se, hvordan børnene dengang legede røver og soldater.
Søerne
Da Holger købte Baldersbæk var der ikke nogen søer, der var bare nogle steder hvor der tidligere var blevet gravet tørv og hvor Baldersbækken snoede sig igennem dalen ud mod Holme å.
Vandet i søerne kommer fra Baldersbækken. Bækken har sit udspring længere mod øst mod Hovborg, og udvikler sig til et vandløb. Hvis du følger bækken mod øst, kan du faktisk se, hvor den pibler op af jorden.
Da Villa Baldersbæk blev bygget, blev lystskoven skabt, og en stadsarkitekt fra København lavede en plan over, hvordan der kunne laves søer, stier og hytte. Han planlagde hvor der kunne sættes et springvand og skulpturer, sådan som det var moderne i 1900 tallet. Holger og hans ven Anders Bundgaard planlagde, hvordan de kunne dæmme Baldersbækken op så søerne blev dannet. I den sø tættest mod engen plantede de åkander, som stadigvæk vokser der den dag i dag.
Søerne blev brugt til fiskedamme, og der var tidligere ansat en "fiskemester" til at opdrætte fisk. Der er gennem tiderne sat forskellige slags fisk ud i dammene. Når så tiden nærmede sig, hvor familierne kom på sommerferie, blev meget af vandet lukket ud af søerne, så det blev nemmere at fange fiskene. Det gjorde man ved at tage nogle brædder af "munkene", som er de firkantede kasser der er gravet ned ved hver sø. De fisk man fangede, blev sat i hyttefade, så de var friske når familien skulle have fisk.
Der har været forskellige slags dyr i søerne, for at holde søerne rene. Søerne vokser nemlig nemt til med siv, star og padderokke og måske birke og piletræer.
Der blev købt to stækkede svaner, men desværre var det to hunsvaner, som så gerne ville have ællinger. Der var uheldigvis ikke nogen hansvaner, der fandt vejen til Baldersbæk, så det endte med, at hunsvanerne byggede rede næsten ved siden af hinanden, for at kunne holde hinanden med selskab, mens de lå på deres ubefrugtede æg. Derudover købte man græskarper, som er en slags fisk, men dem spiste fiskehejren.
I de sidste mange år er der ikke sat fisk ud, men måske kan du være heldig at se en ål eller en ørred. I dag er søerne meget rene og der er flere sjældne planter, som eksempelvis Spæd-pindsvineknop og Kildemos og på brinken vokser der Mose-pors. Du må ikke bade i søerne, da der er dybe huller enkelte steder, husk på, at der jo tidligere blev gravet "tørv".
På billederne nedenunder kan du se hvordan søerne så ud før reetableringen. Du kan også prøve om du kan "finde Holger Grumme", da han var ude at måle hvor dybe søerne var. Han havde bundet et reb om maven, og så stod hans gode ven inde på søbredden og var klar til at hive, hvis han faldt i et af hullerne.
Da gravemaskinen skulle rengøre søerne, kunne bunden ikke bære den. Der blev derfor bestilt en anden gravemaskine, der kunne flyde på kæmpe store balloner. Når maskinen stod på ballonerne, kunne den grave dyndet op.
Hvis du er så heldig at være i Baldersbæk, så prøv forsigtigt at gå ned til bredden. Prøv at se hvor rent vandet er. Måske er du heldig at se nogle af de dyr, der lever i søerne eller nogle af de sjældne kødædende planter, der findes her.
Treherredsstenen
Holger Petersen bestilte sin gode ven billedkunstner Anders Bundgård til at lave et egnsmonument. Monumentet skulle hylde de tre mænd, der havde arbejdet rigtig meget med at plante skov på heden i nærheden af Baldersbæk.
Det første ansigt er Enrico Dalgas under SLAUGS HERRED, det andet ansigt er Kromand J.C. Steinmerier Sørensen fra Hovborg under SKADS HERRED, det tredje ansigt er Skovridder J.C. Sørensen under MALT HERRED.
De kigger ud mod hver deres herred. Under deres ansigter står navnene på de plantager, som ligger i de pågældende herreder.
Granit søjlen blev rejst i 1913 og skulle stå lige der, hvor de tre herreder møder hinanden. I dag hedder det ikke længere herreder men kommuner. Varde-, Billund- og Vejen kommune møder hinanden i Baldersbæk, dog ikke lige der hvor treherredsstenen står.
I dag kan vi undre os over, hvordan de har fragtet Treherredstenen fra Anders Bundgaards atelier i København og ud på den våde eng.
Anders Bundgaard har skrevet i gæstebogen i august år 1913: "Herredsmærket er færdigt! Gid det står i tusinde år". Nu har det stået i 101 år og det ser ud som det gjorde, da det blev sat op, eller næsten for det er blevet lidt mørkere.
Jeg lovede tidligere, at når du kom til Treherredsstenen, ville jeg fortælle dig om Enrico Dalgas.
For længe siden, faktisk i 1864 hvor Danmark tabte krigen og mistede noget af Jylland, var Enrico Dalgas på vej på hesteryg op gennem Jylland. Han var enormt skuffet over, at vi havde tabt krigen. Han red gennem den uopdyrkede hede, og fik så den tanke, at det kunne godt være, at vi havde tabt krigen og dermed mistet god sønderjysk landbrugsjord, men at så måtte vi jo opdyrke al den hede der lå uopdyrket. Der var ikke langt fra ide til handling når man hed Enrico Dalgas.
Først stiftede han en forening der hed Hedeselskabet, den bestod af mennesker, der syntes at ideen om hedeopdyrkning var spændende og god. Enrico Dalgas lærte, hvordan man kunne opdyrke heden. Han fandt ud af, at han havde brug for nogle rige mennesker, der også syntes at ideen med hedeopdyrkning var god.
Mennesker der turde investere mange penge uden at være sikker på at få pengene igen. Det var her venskabet mellem Holger og Enriko Dalgas startede. Dette venskab har haft stor betydning for Danmark og specielt egnen her omkring. De to herrer har hygget sig og lavet mange projekter sammen, blandt andet Høllund Søgård plantage, som også er en københavnerplantage.
Figurerne fra Børsen
På vejen ind til den private del af Baldersbæk, lige inden du kan se stopskiltet og de store sorte låger, står der nogle figurer. Sandstensfigurerne er meget anderledes end det andet kunst, der står ved Baldersbæk og det er fordi, de er meget ældre. De stammer fra ca. 1619 til 1640, de var altså omkring 300 år da Villaen blev bygget og er 400 år i dag.
Hvis du har været i København, har du måske været oppe i Rundetårn og kigget ud over København. Hvis du har det, kan du sikkert huske et tårn, et spir, der skiller sig ud fra de andre tårne. Det ser ud som om, det er lavet af guld. Det er snoet og meget smukt. Spiret sidder på en kæmpe stor bygning der hedder Børsen.
Det kan også være, at du har været på havnerundfart i København, sejlet forbi den mægtige bygning der hedder Børsen og set sandstensfigurerne.
Nu tænker du nok, hvorfor står det så her? Det gør de fordi, i 1883 skulle børsen renoveres og Grosserer Holger Petersen betalte store dele af denne renovering, blandt andet blev sandstensfigurerne skiftet ud. De gamle figurer fik Holger og da Villa Baldersbæk blev bygget, blev de sat i alen op til villaen.
Da figurerne blev sat op, blev de folk, der boede rundt omkring Baldersbæk forargede over, at figurerne viste kvinder med bare bryster.
Flora
Træerne
Der voksede ingen træer i og omkring Baldersbæk, da Holger købte jorden. Før man kunne plante træer, var man nød til at brænde lyngen af og bearbejde jorden. Først efter 5 års arbejde med jorden, var den klar til at der kunne plantes. Det blev fyrretræer og grantræer, fordi de kunne klare at leve i den magre jord.
Holger Petersen sendte en mand til USA, for at samle frøene af nye sorter af grantræer - det var ikke noget der skete så ofte dengang i 1900 tallet. Det er derfor, der er plantet mange forskellige slags grantræer i Baldersbæk, eksempelvis sitkagran, ædelgran og rødgran. I dag er der mange forskellige slags træer i skoven Eg, Gran, fyr, Blodbøg, Ahorn, Hyld, Pil og Lærk.
Hvis du går fra villaen og over åen, kommer du til et gammelt egekrat.
Blomster
I egekrattet vokser der liljekonvaller og anemoner.
Ude på engen kan du i maj og juni måned se hvordan engen springer i blomst fra dag til dag. Der gror trævlekrone, forglemmigej, majgøgeurt, engblomme og smørblomster. Rundt om søerne og i skoven er der mange forskellige slags blomster også maj og juni måned, forandre skovbunden og skrænterne sig dag for dag. Der vokser skovsyre, violer, gul iris, blå iris samt mange flere. Lyngen vokser i små grupper rundt omkring.
Buske
I Baldersbæk kan du finde Mose-Pors, hvis du gnider et blad fra busken mellem din fingre, kommer der en stærk duft. Den er blandt andet nede ved søbreden. I Maj og Juni måned blomstre Rhondodendronbuskene, som blev plantet da lystskoven blev skabto og de har lilla blomster.
Mos og lav
I Baldersbæk er der flere slags mosser. Ved den sø der ligger på den anden side af vejen, kan du finde mindst 8 forskellige slags. Der er mos der lever på jorden, mos der lever på levende træer og mos der lever på rådne træstubbe.
På træer og sten vokser der lav. Du kender måske rensdyrlav?
Nogle typer lav har lange hår og andre ligner smukke blomster, der er limet på træerne. Lavet er ofte gråt, nærmest hvidt og andet er gråt med gule kanter.
Fauna
Nu står du ved stenen med hugormen og læg mærke til mønsteret på ryggen. Denne sten har stenhugger Bent Næslev lavet i granit. Hvis du går rundt på engen en solskinsdag, så kan du, hvis du er meget stille og kigger dig grundigt omkring, møde hugormen. Den ligger sikkert rullet sammen i en rund cirkel og soler sig. Kommer du i foråret så nyder den nok at komme ud i solen, fordi den har ligget i dvale hele vinteren.
Det er vigtig at vide, at hugormen bider, hvis den bliver bange eller føler sig truet. Når den bider, kommer der gift ud af dens to hugtænder og ind under din hud. Hvis du bliver bidt skal du straks tage på skadestuen, hugormen er nemlig giftig for mennesker. Der er dog ikke nogen, der er blevet bidt i Baldersbæk de sidste mange år - så ser du en hugorm så lad den ligge og gå uden om.
Hvis du er heldig, finder du måske hugormens ham. En hugorm skifter nemlig hud, og ham er dens gamle hud. Hugormen lever af mus, frøer, græshopper og andre insekter.
Hugormen har mange fjender eksempelvis fiskehejren, musvågen, pindsvinet og ikke at forglemme bilerne, hvis den altså snor sig ud på vejen. Hugorme kan svømme - så søerne og åen er ikke så farlig for den, som de kan være for dig.
Omkring Baldersbæk lever der også mange andre dyr. Måske du kan se sporene fra dem på jorden - enten spor af poter, hove, klove eller haler. Du kan måske også se deres afføring. Om vinteren, er det ekstra sjovt at gå rundt i skoven omkring søerne, for da er sporene ekstra tydelige i sneen.
I Baldersbæk plantage og lystskov bor der rigtig mange dyr. Eksempelvis: hugorme, hare, frøer, firben, tudser, grævlinger, snoge, ræve, forskellige slags mus, mårhunde, oddere, måre, vandrotter, mink (der er sluppet ud af minkfarmene), egern, rådyr og krondyr. Du kan måske finde grankogler der gnavet i af et egern eller en mus, eller se et træ hvor de tynde grene er spist af rådyr eller af hare. Måske kan du finde et træ hvor barken er væk, fordi rådyrene og krondyrene har fejet deres gevir. Det hedder det når rådyrene og krondyrene gnider deres gevirer mod træerne. Hvis du går rundt om den sø, der ligger på den anden side af vejen, kommer du forbi en birketræslund, her kan du se, at krondyrene nyder at være. Du kan både se spor af krondyr og deres lorte og du kan faktisk også lugte dem.
Der findes mange forskellige insekter rundt omkring i skoven og ved søerne. Det er specielt sjovt til Sankthans, hvor der flyver ildfluer på engen.
Hvis du er i Baldersbæk kan du være heldig at se guldsmede, mange forskellige slags fluer, myg, sommerfugle og natsværmere i forårs, sommer og efterårsmånederne. Baldersbæk er nemlig et paradis for insekter. Når det er et paradis for insekter, er det jo også et paradis for dem, der lever af insekter bla. fuglene.
Der er over 35 forskellige fuglearter i skoven. Ravnen har en koloni i Baldersbæk, her kan du høre, hvordan de snakker sammen, da deres lyd er helt specielt.
Der er fugle der bruger lystskoven som sommerbolig, ligesom Holger Petersen gjorde og om vinteren flyver de til Afrika. Det gør både gransanger og løvsanger.
Der er også forskellige rovfugle som musvågen, spurvehøgen, hvipsevågen og sommetider fiskeørnen. Af andre fugle kan nævnes: Flagspætten, Grønspætten, Fiskehejren, Lærken, Blåmejsen, Sortmejsen, Gråanden, Fasan, Skovduen, Rødkælk, Gøgen, Skovens Konge. Derudover kommer tranen på visit ligesom vandstæren.
Fuglene sætter også mange spor i skoven. De kan have tabt fjer, bygget reder, hakket hul i træerne med deres næb eller brugt et gammelt træ til at klemme deres kogle ned i, så de kan tage frøene ud. Fuglene sætter også spor med deres fødder, er der svømmehud mellem tæerne eller stritter klørene?
Nu er det tid til at sætte dine egne spor, for nu skal vi videre i historien.