Hedeselskabets forhenværende direktør, C.E. Flensborg, skriver i starten af 1900-tallet, at de store plantager nærmest fungerede som en slags kulturcentre i de førhen så øde hedeegne. Flensborgs kultursyn indebar, at han med kultur udelukkende mente borgerskabets og storbyernes kulturelle liv, mens den lokale befolknings gøremål og interesser ikke kunne kaldes kultur. Kultur var finkultur, og københavnerplantagerne bragte denne finkultur ud til de "kulturløse" hedebønder!
Selvom Baldersbæk var opført som feriehuse, blev der lagt vægt på, at man kunne bo i smukke omgivelser. 

Hvert år blev en lang række af landets bedste kunstnere inviteret til Baldersbæk.
Mange af disse kunstnere udførte forskellige jobs for plantageejerne. 

Mange af plantagerne har bevaret arkivalier som gæstebøger, jagtjournaler, breve mm. Disse beretter om livet i plantagerne og om de mange kunstnere, der besøgte stederne, og det arbejde de udførte for ejerfamilierne under deres ophold. Ofte opstod der nære venskaber mellem kunsterne og familierne. Et venskab, som de mange fattige kunstnere nød godt af.

Ved at sammenholde regninger, gæstebøger og fotos dannes et samlet billede af livet på plantagerne og af kunstnernes aktive deltagelse i bestræbelserne på at udsmykke plantageejendommene.

På Baldersbæk er det særligt billedhuggeren Anders Bundgaard der har udsmykket området.