Trods sit enorme areal var heden således kun et ressourceforråd, hvorfra bønderne hentede bl.a. tørv og plantedele, der kunne bruges som byggemateriale, gødningstræk og foder.

Heden var på den måde leverandør af bl.a. lyngtørv til brug på agerjorden. Hedebonden hentede lyngen, som han blandede op med kreaturgødning, og derved fik han en helt speciel kompost til agerjorden - hvilket kaldes træk. Som byggemateriale var hedetørvene særdeles anvendelige til at lukke rygningen på stråtaget, – det vi kalder mønningen, og til at isolerer væggene (fra ydersiden om vinteren). Yderligere kunne lyngtørv bruges til at bygge indhegninger, og simple hytters sider blev opbygget af tørvene, som desuden blev brugt som brændsel. Endelig kunne heden levere vinterfoder til fårene. Ved at brænde heden af, kom der friske skud, som fårene kunne spise, og om vinteren blev lyngen blandet op med høet, der således kunne strække længere.