Inden restaureringen var området omkring søerne og langs Holme Å præget af vildt krat og selvgroede træer. Derfor var det vigtigt at få området ryddet for ris, krat og vilde buske, så det atter kom til at fremstå som et venligt og lysåbent areal. Det var vigtigt at få de gamle ege- og bøge træer samt de store gamle rododendron til at træde mere frem.

Landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersen lagde vægt på, at skrænterne skulle synliggøres for derigennem at markere landskabes formsprog. Ligeledes lagde hun vægt på, at Treherresstenen og statuen af Holger Petersen skulle kunne skimtes fra flere positioner i parken, for derved at vække de besøgendes interesse.

Store arealer langs Holme Å og Baldersbækken blev ryddet, så engene blev lysåbne. Efterfølgende blev engen langs Holme Å indhegnet, og i dag går der kreaturer og græsser.

Gennem mange år har manglende mulighed for drift og pleje medført en tilgroning af området. Især har pilebuske indtil for nylig truet med at kvæle områdets interessante og sjældne plantearter, der fx tæller en række orkidéer.

For at sikre områdets biologiske mangfoldighed, er der nu gennemført rydning af træer og buske for at fremme de mest værdifulde naturoplevelser. Rydningen er gennemført ved manuel nedskæring med motorsav, hvorefter det nedskårne materiale er indsamlet og bortkørt af en særlig udkørselsmaskine på meget brede bælter. På de mest våde og mest sårbare arealer er anvendt køreplader for at minimere skaderne. De nedskårne træer og buske er efter sommertørring hugget til flis. Efter den gennemførte rydning har især de nedskårne pilebuske flittigt sat nye skud, men kreaturerne har indtil videre effektivt holdt genvæksten nede, og bidrager dermed til at fastholde den lysåbne tilstand.