Haveanlægget blev skabt i årerne efter indvielsen af Baldersbæk i 1910.  Man dæmmede søer op, etablerede stisystemer, satte hække, plantede træer og buske. I dag er især de store rododendrons langs dambredderne meget iøjnefaldende.

Det var Anders Bundgaard og Københavns stadsarkitekt, Erik Erstad-Jørgensen, der stod for udførelsen af planerne. Tanken var, at der rundt om søerne og i skoven blev anlagt stier, der forbandt de forskellige indslag i skoven, såsom, stendyssen, Treherredstenen, kilden, figurerne fra Børsen, springvandet osv. Beplantningen var i første omgang gran og fyr, men efterhånden, som der var opnået læ og jordboniteten var forbedret, kunne man fælde nåletræerne og i stedet plante eg og bøg.

Mens der omkring Baldersbækken (i dag søerne) blev omformet en del i landskabet og skabt de mange forskellige elementer, blev englandskabet omkring Holme Å stort set ikke inddraget i haveanlægget.  Dette skyldes, at engene på dette tidspunkt udgjorde en vigtig del af produktionsarealet. Engene producerede det næringsrige hø, der var en vigtig del af kreaturernes vinterfoder.

For at øge høudbyttet etablerede Holger Petersen straks efter overtagelsen en række engvandingsanlæg. Ved hjælp af stemmeværk blev vandet fra Holme Å presset ind i engenes kanaler. Ved at oversvømme engene med det næringsrige åvand og, efter et passende tidsinterval, lukke vandet af, blev der aflejret råddent plantemateriale, der fungerede som gødning for enghøet. I de første mange år var indtægterne fra salget af høet den største indtægtskilde for Baldersbæk. I takt med, at roer blev det foretrukne vinterfoder, mistede engene deres landbrugsmæssige betydning. Engvandingskanalerne kan dog stadig ses i engene langs Holme Å.