Hytten - for børn 

Af Ilse Due

Hytte er bygget år 2014. Der blev egentligt bygget en "røverhule", eller som den også blev kaldt "pandekagehuset", til børnene i 1910 af byggematerialer fra villaen. Den oprindelige hytte var muret af mursten og tækket med strå, inde i hytten var der et komfur, hvor der kunne steges pandekager. Hytten var bygget ind i skrænten i et af hullerne.

Røverhulen-redigeret.jpg

Røverhulen findes desværre ikke mere, men vi har et billeder af den. Måske kan du finde rester af hytten i det hul, der er ud for den midterste sø.

Den hytte du står i er bygget af tømrer Jannek Vestergaard, der er ansat hos tømremester Kim Fyhn. Den er bygget af egetræ, og noget af træet er fældet i Baldersbæk. Hullerne, hvori hytten nu ligger i det ene, blev brugt som fryser indtil der blev indlagt strøm på Baldersbæk. Det fungerede sådan, at når søerne frøs til is om vinteren, blev der savet isblokke ud og gemt i hullerne under grene og blade. Når familien så kom på sommerferie, gravede tjenestefolkene isen fri og kunne bruge den til at køle champagnen ned med eller til at køle flødeisen med.

I dag er hytten en informations- og hvilehytte. På væggene kan du se hvilke dyr, blomster og træer der vokser omkring Villa Baldersbæk. Du kan også læse den gode historie om grosserer Holger Petersen.

På det første billede fra 1913 kan du se, hvordan børnene dengang legede røver og soldater.

Baldersbæk AddThis