Hedens jordbund har et lavt indhold af lerpartikler. I stedet består jordbunden af smeltevand- eller morænesand. De første heder ser ud til at være dannet samtidigt med landbruget, og det tog rigtig fart i begyndelsen af Jernalderen, dvs. de sidste århundreder inden vor tidsregnings begyndelse. Udviklingen blev nemlig hjulpet på vej af en klimaændring fra næsten kontinentale til meget udprægede atlantiske vejrforhold. Den øgede mængde regn bidrog til udvaskningen og forhindrede en fuldstændig omsætning af det organiske stof med det resultat, at neutral muld blev til sur morr, hvad der satte yderligere gang i udvaskningen. Hedens flora består primært af lyng og andre dværgbuske samt mos og lav. Desuden findes der forskellige hedeurter, perikum, katteskæg, blåtop og guldblomme.

I jordbunden lever små hedesmådyr som springhaler, mider og mosorme – regnorme finder sjældent vej til hedejordene. Desuden tiltrækkes især insekter som bier og sommerfugle af lyngblomsterne.

Af krybdyr er hugormen mest karakteristisk. Den almindeligste ynglefugl er sanglærken. Ny indvandrede hedefugle er bl.a. tornskade og hedehøg. Ingen pattedyr er udprægede hededyr.