Naturområdet ved Baldersbæk er et af de kulturmiljøer, der udgør Danmarks kulturarv. Danmark har meget få, men vigtige anlæg med arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der har interesse som kulturarv, og derfor kan betragtes som bevaringsværdige. Anlægget ved Baldersbæk var inden restaureringen truet af forfald. Et forfald, der ikke umiddelbart slettede det fra landkortet, men truede med at forringe og forenkle det i en sådan grad, at det mistede sin naturlige, historiske og arkitektoniske værdi.
I forbindelse med restaureringsarbejdet blev fokus rettet mod processen frem for mod resultatet, så områdets foranderlige natur blev en central del af arbejdet. Dilemmaet ved restaureringen af området var således den naturlige forandring og tilgroning, som var i direkte modstrid med hele idéen om bevaring. Desuden skulle der skelnes klart mellem hvilke elementer, der var bevaringsværdige - hvilke dele, der var historisk autentiske samt muligheden for fornyelse. Resultatet af restaureringen er således nutidens fortolkning – et fysisk udtryk for prioritering og vægtning af anlæggets værdier.
Restaureringsindsatsen blev fordelt på fire forskellige niveauer: Rekonstruktion – Fremtidig vedligeholdelse – Naturens gang og Gendigtning. Baldersbæk var anlagt i en tid, hvor arbejdskraft var tilgængelig i rigelige mængder. Yderligere var de fysiske forhold noget anderledes, idet den omkringliggende skov ikke var vokset op dengang, ligesom jordbundsforholdene var noget ringere, hvorved krat og buske ikke bredte sig med samme hast, som de gør i dag.
Indsatsen skulle foretages med respekt for områdets historie og værdier. Restaureringen af anlægget kunne ikke blot udføres efter de oprindelige tanker og idéer, fordi forholdene var markant anderledes, og fordi vedligeholdelsesindsatsen ville være økonomisk uoverkommelig. Derfor var det nødvendigt at fravælge enkelte elementer for til gengæld at kunne lægge de nødvendige kræfter i andre og vigtigere elementer i området. At udvælge Baldersbæks vigtigste elementer krævede både indsigt i stedets historie og de driftsmæssige betingelser samt fornemmelse for områdets poesi. Før der kunne træffes beslutninger om fremtiden for anlægget ved Baldersbæk, måtte områdets historie derfor aflæses omhyggeligt, og virkemidlerne forstås, så det stod klart, hvor man skulle lægge indsatsen.
Ovenstående problemstillinger medførte, at de lokale frivillige i samarbejde med bestyrelsen for Holger Petersens Fond rettede kontakt til Landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersen, der havde stor erfaring i restaurering af historiske anlæg. I løbet af sommeren 2012 udfærdigede Kirsten Lund-Andersen en plan over hvad, der skulle restaureres og hvorledes, det skulle gøres. Herefter blev arbejdet udbudt i licitation, hvorefter det kunne begynde. (For at vide mere om restaureringen af de enkelte elementer se undermenuerne for disse)
