Undervisningsforløbet er tænkt til mellemtrinnet (4.-6. klasse). Målene er udvalgt fra fælles mål efter 6. klassetrin. Der er udvalgt 3 konkrete målpar (Færdigheds- og vidensmål) som undervisningsforløbet tager udgangspunkt i.
Undervisningsforløbet er tænkt ud fra den didaktiske ramme Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udviklet.
Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i Læringsmål. Under hvert målpar er der givet eksempler på mål formuleret direkte til eleverne. På denne side finder du også eksempler på tegn på læring for de enkelte målpar. De konkrete undervisningsaktiviteter kan findes på hjemmesiden under ”Før besøget, Under besøger og Efter besøget”. Evalueringsopgaverne er tænkt ind løbende. Tankerne om evalueringen finder du under ”Efter besøget”.
Fælles Mål --> Dansk --> Færdighed- og vidensmål efter 6. klassetrin --> Kommunikation --> Sprog og kultur:
- Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer
- Eleven har viden om samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed
Eksempler på mål elevmål:
Eksempler på tegn på læring:
a) Eleven kan slå et ord op og bruge synonymer for at fortælle, hvad et helt konkret ord betyder.
b) Eleven kan koble ord fra fortiden, nutiden og fremtiden.
c) Eleven leger med sproget og har argumenter for hvorfor ”fremtids-ordet” er lige præcis sådan. Eleven kan give et bud på hvorfor sproget ændrer sig løbende.
1) Fælles Mål --> Dansk --> Færdighed- og vidensmål efter 6. klassetrin --> Fortolkning --> Oplevelse og indlevelse:
- Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning
- Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på
Eksempler på elevmål:
Eksempler på tegn på læring:
a) Eleven kan understrege ord i en tekst der skaber stemning
b) Eleven kan forklare hvorfor ordene er med til at give stemning. Eleven kan fornemme en stemning og bruge sanserne til at undersøge en stemning.
c) Eleven kan sætte andre ord i stedet for forfatterens og lege med stemningen i teksten. Eleven kan argumentere for hvorfor ordene er med til at give en bestemt stemning.
2) Fælles Mål --> Dansk --> Færdighed- og vidensmål efter 6. klassetrin --> Fremstilling --> Forberedelse:
- Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning
- Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap
Eksempler på mål til eleverne:
Tegn på læring:
a) Eleven kan lave et enkelt mindmap
b) Eleven kan sortere ord i kategorier i mindmappet og lavet under-kategorier i mindmappet.
c) Eleverne kan udvælge og argumentere for valg og fravalg af ord fra mindmappet til eget digt